Gå til hoved-indhold
31. august 2023 - kl. 00.08

Psykolog flytter konsultation fra privatadressen i Elling til Kalkværksvej

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Psykolog Kristine Kirkegaard kan nu træffes på Kalkværksvej 4 i Frederikshavn. Hendes konsultation er flyttet til den nye adresse fra privaten i Elling. På Kalkværksvej deler hun lokaler med Rikke Munk og Lisbeth Leer, der ligeledes er psykologer.

- Jeg savnede lidt afveksling i hverdagen og noget kollegialt samvær, og jeg kan fra en mere central placering tilbyde behandling for almene psykologiske problemstillinger som stress, angst, depression, sorg og krise. Et besøg hos mig kan både dreje sig om behovet for psykologisk behandling men også et ønske om selvudvikling. Selvudvikling kan blandt dreje sig om nogle mønstre, som man gerne vil kunne tackle bedre og forstå, hvorfor man nogle gange havner i disse situationer, siger Kristine Kirkegaard.

De tre psykologer har hver deres praksis i huset på Kalkværksvej, der har en rolig og indbydende atmosfære med fælles venterum og parkering bagved, hvorfra det er muligt at komme direkte fra p-pladsen til indgangen.

Kristine Kirkegaard har bred erfaring med samtaler, udredning og supervision og arbejder primært med unge og voksne.

- Jeg er en aktiv og engageret psykolog, som lægger energi i at vurdere, hvad den enkelte har brug for, og jeg er derfor både lyttende, men vil også udfordre forståelser, når det kan skabe en ønsket forandring. På den måde bliver samtalerne individuelt tilpassede, og jeg arbejder derfor heller ikke efter en stringent metode. Jeg er autoriseret af Psykolognævnet, hvilket er en garanti for flere års erfaring.

Kristine Kirkegaard holder altid lidt luft i kalenderen, hvorfor man kan få tid med relativ kort varsel. Du kan læse mere om Kristine Kirkegaard på https://www.psykologkristinekirkegaard.dk/.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...