Gå til hoved-indhold
08. februar 2024 - kl. 00.02

RUMKLANG på havnen i Sæby fejrer seks års fødselsdag

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

På lørdag 10. februar har RUMKLANG på havnen i Sæby seks års fødselsdag. Det fejres i butikken, hvor DJ Ida Marie spiller sprøde toner, mens der hygges med vin, fødselsdagskage og konkurrencer, ligesom den nyåbnede café ORANGERIET selvfølgelig holder åbent med smørrebrød, kaffe og kage på menuen.

- Vi glæder os til at hygge med og forkæle kunderne lørdag fra kl. 10-16. Butikken vil emme af god stemning til tonerne fra DJ Ida Marie, og i løbet af dagen vil der være konkurrencer med en masse fede præmier fra vores leverandører. Samtidig rykker BLOMSTERKLANG ind i butikken, hvor pigerne står og binder flotte buketter. Vi serverer både fødselsdagskage og vin, og vores nye café ORANGERIET er selvfølgelig klar til at servere både smørrebrød, øl og vin samt kaffe og kage, fortæller indehaver af RUMKLANG Mette Grønhøj Jensen.

Og netop ORANGERIET fik en flyvende start, da cafeen åbnede i sidste weekend.

- Det oversteg mine vildeste forventninger. Der var fuldt hus hele weekenden, og der var virkelig god stemning. Folk hyggede sig, og flere har allerede booket bord til den kommende weekend, ligesom vi selvfølgelig også gerne modtager gæster på alle ugens andre dage, siger Mette Grønhøj Jensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...