Rumlen og ondt i maven - laktoseintolerans?

- Ved laktoseintolerans har barnet en nedsat tolerance for mælkesukker (laktose), da barnet har for små mængder af enzymet laktase i tyndtarmens slimhinder. Manglen på laktase i tarmen giver forskellige grader af ubehag, når man for eksempel indtager mejeriprodukter med indhold af mælkesukker, siger apoteker Pia Bach fra Løveapoteket i Frederikshavn.

Helt grundlæggende skelnes der mellem primær laktoseintolerans, der er en arvelig betinget enzymdefekt og sekundær laktoseintolerans, der er et forbigående fald i laktaseaktiviteten som følge af sydom i tarmen. Den primære laktoseintolerans er den mest udbredte i Danmark. Den rammer skønsmæssigt 5-10 procent af befolkningen.

- Det er vigtigt at gå til lægen, hvis man har mistanke om laktoseintolerans. Lægen udfører forskellige test, der afgør om man har laktoseintolerans eller ej. Med en diagnose på plads, kan vi rådgive om behandlingen, der typisk kan indebære et enzymtilskud med laktase i kombination med calciumtilskud, fortæller Pia Bach.

Behandling af laktoseintolerans vil ofte fokusere på at mindske eller fjerne indtaget af mælkesukker. Det gøres ved at mindske eller fjerne laktoseholdige mejeriprodukter, og erstatte dem med laktosefrie mejeriprodukter som mælk, fløde og creme fraiche. Disse produkter findes som regel i et fast sortiment i supermarkederne.

Selvom man har fået diagnosen laktoseintolerans, kan man godt tåle en mindre mængde laktoseholdig mælk, især hvis den bliver indtaget sammen med andre fødevarer.

- Som hovedregel bør laktoseintolerante personer indtage et tilskud af calcium (kalk) med D-vitamin, hvis de ikke indtager mælk eller mælkeprodukter. Det skyldes af calcium er en naturlig del af mælkeprodukter. En halv liter mælk og to skiver ost om dagen vil normalt kunne dække calciumbehovet, siger Pia Bach.