Sæbys hjemmebane kåret til den bedste i JS-serien
Websitet www.ligabold.com har netop kåret Sparekassen Vendsyssel Arena i Sæby til Årets Stadion 2011 blandt alle klubber i Jyllandsserien, skarpt forfulgt af Spar Nord Arena Skagen og Frederikshavn Stadion.
Asger Mortensen, formand i SKJOLD, siger:
- Det er da fantastisk. Netop i 2011 har vi tilført mange initiativer til hjemmekampene i Jyllandsserien. Bolddrenge, stadionspeaker, spillerne har samlet indløb til høj musik sammen med børnefodboldspillere, der gilles pølser, sælges øl fra trækvogn, miniput forkampe, cheerleadere og mange lignende tiltag. Dette har brugerne på LigaBold åbenbart lagt mærke til. Mange brugere på LigaBold er aktive spillere og klubfolk, så det gør ikke hæderen mindre.
- Nu er vi i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson. Ikke kun spillerne har travlt på træningsbanen. Det har de frivillige også i kulisssen. Vi skal have sat en masse nye bandereklamer og sponsorskilte op, ja vi håber at kunne melde udsolgt på stadion inden længe. Der skal også sættes nyt højttaleranlæg op, så stadionspeakeren og musikken høres endnu bedre. Der bliver ikke mindre blus på Sparekassen Vendsyssel Arena i 2012, lover Asger Mortensen.
Som en lille bemærkning kan nævnes at Daniel Overlade kom ind på en flot tredieplads i kåringen af årets bedste topscorerer i Jyllandsserien på sitet www.ligabold.com.
Billede:





































