Gå til hoved-indhold
05. maj 2021 - kl. 00.05

Sportshallen genåbner og indfører billigere koncept

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Der kan blandt andet spilles padel og fodbold i Sportshallen på Suderbovej i Frederikshavn.
Af: Peter Marquard

Torsdag åbner Sportshallen igen for aktiviteterne. Lempelserne i restriktionerne gør, at man atter kan spille padel, fodtennis og fodbold på Suderbovej i Frederikshavn, og det er en forventningsfuld indehaver Martin Høeg, der slår dørene op.

- Fra midten af december og til nu er der gået lang tid. Vi ser frem til at modtage vores gæster, siger Martin Høeg.

I forbindelse med genåbningen præsenterer Sportshallen sit nye koncept, Club Sportshallen, hvor man for et månedligt beløb på 99 kroner kan spille til halv pris i forhold til de normale priser.

- Som medlem af Club Sportshallen kan man booke tider alle ugens syv dage til det halve. Som en ekstra gevinst kan vi tilbyde gratis spil, hvis man booker sin tid maksimum 75 minutter før start. Hvis man bare spiller en time i gennemsnit om ugen, sparer man penge, fortæller Martin Høeg.

Det kræver indtil videre gyldigt coronapas at spille i Sportshallen. Det betyder, at man enten skal være færdigvaccineret, er tidligere smittet eller er testet negativ indenfor de seneste 72 timer.

Padel er fremtidens ketsjersport og er meget nemmere og hurtigere at lære end tilsvarende sportsgrene som tennis, badminton og squash. Desuden er det ikke lige så fysisk belastende.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...