23.11.2022 | Af: Kanal Frederikshavn
Tidl. håndbolddirektør tilstår databedrageri
110587
110587
Jan Hansen, tidligere direktør i Vendsyssel Håndbold, har tilstået databedrageri - subsidiært mandatsvig - af særlig grov beskaffenhed for mindst 500.000 kroner.
Det fremgår af en retsmødebegæring sendt til Retten i Hjørring, skriver Nordjyske.
Databedrageri og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed straffes med op til seks års fængsel.
Der er endnu ikke sat dato på den kommende retssag.
Jan Hansens svindel foregik fra 2018 til 2020 og gik udover it-virksomheden Podi ApS i Brønderslev, som Jan Hansen både har været medejer af og økonomiansvarlig for.
Det var Podi, der i august 2020 meldte Jan Hansen til politiet.
Podis interne undersøgelse viste ifølge Nordjyske, at nogle af de penge, som Jan Hansen havde stukket til side ved hjælp af fupfakturaer, endte hos ham selv, mens et andet stort beløb landede i klubkassen hos Vendsyssel Håndbold, netop var rykket op i Ligaen, da sagen begyndte at rulle.