Gå til hoved-indhold
11. juni 2024 - kl. 00.06

Tina Kruckow: Der er stadig en masse at kæmpe for politisk

  • 1 af 1
    Tina Kruckow: - Jeg er fan af demokratiet og har sendt Anders det største tillykke.
Af: Michael Frederiksen

36-årige Tina Kruckow fortsætter sin politiske karriere i Frederikshavn Kommune, efter at hun tabte urafstemningen om at blive Socialdemokratiets næste borgmesterkandidat.

- Ja, selvfølgelig. Der er stadig en masse at kæmpe for politisk i vores kommune. Vores kernevelfærd, klimaet og et godt sted at være, siger Tina Kruckow.

Hun kæmpede med Anders Brandt Sørensen om at blive Birgit S. Hansens afløser. En post, der med relativ stor sandsynlighed kan føre en borgmesterpost med sig fra 1. januar 2026.

75 procent af Socialdemokratiets medlemmer stemte på Anders Brandt Sørensen, mens Tina Kruckow fik 25 procent af stemmerne.

- Det er et flot resultat, Anders har fået. Nu har medlemmerne stemt og valgt deres spidskandidat. Jeg er fan af demokratiet og har sendt Anders det største tillykke. Jeg ringede til Anders, da resultatet kom og sagde tillykke og tak for kampen Vi er enige om, at samarbejde er vejen frem, udtaler Tina Kruckow.

Hendes politiske ambitioner er intakte.

- Hvad fremtiden bringer, ved jeg ikke. Lige nu arbejder jeg videre politisk i byrådet for vores kommune, trækker luft ind og nyder sommeren, siger Tina Kruckow.

Hun er i gang med sin første periode som byrådsmedlem, og hun genopstiller ved kommunalvalget 18. november 2025.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...