Gå til hoved-indhold
112
31. juli 2023 - kl. 09.07

Tricktyv stjæler 2.000 kroner fra 85-årig kvinde i hendes lejlighed

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

En 85-årig kvinde på Ingeborgvej i Frederikshavn var i weekenden udsat for et tricktyveri. Det lykkedes gerningsmanden at stjæle 2.000 kroner fra en skuffe i den ældre kvindes lejlighed.

Lørdag middag var den 85-årige kvinde nede for at aflevere tomme flasker. Her blev hun kontaktet af en mand, som hævdede, at der havde været ballade med nogle unge mennesker på gaden.

I den forbindelse var der fundet nogle nøgler, og måske passede de til kvindens lejlighed?

Manden gik derfor med den ældre kvinde op i lejligheden, hvor han opfordrede hende til at kontrollere, om hun havde alle sine smykker og kontakter.

Den 85-årige åbnede selv skufferne, og i den forbindelse lykkedes det manden at franarre kvinden 2.000 kroner.

Manden beskrives som dansk af udseende, 30-40 år og kraftig af bygning. Han havde kort, sort hår og tatoveringer på fingrene - muligvis bogstaverne LOVE. Han talte dansk og var iklædt ternet skjorte og lyse bukser.

- Vi hører naturligvis gerne fra folk, der eventuelt kan hjælpe os med opklaringen af denne sag, siger politikommissær Michael Karstenskov, leder af Sagscenter Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...