Gå til hoved-indhold
02. juni 2025 - kl. 00.06

Vejforbedringer er for det meste en forværring af det, der var

  • 1 af 1
Af  Michael Nick Nørgaard Pedersen

Michael Nick Nørgaard Pedersen, Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Frederikshavn Kommune burde spare penge på vejforbedring inde i byen, idet den forbedring, der laves, for det meste er en forværring af det, der var.

Det er ligegyldigt, hvor de har været i gang med at lappe, så er resultatet endnu værre end før.

Man fristes til at tro, at det er med overlæg. Måske for, at vi tager farten endnu mere af. Eller måske fordi de har en aftale med byens autoværksteder, hvor vi med jævne mellemrum kommer for at udskifte affjedring, afbalancere hjul eller spore hjulene efter møder med de nylavede forbedringer.

Hullerne, der var før, kunne vi i det mindste køre udenom, men de omfattende forbedringer giver os ikke en chance, idet de for det meste fylder hele vejens bredde.

Når vi nu er ved forbedringer i byen. Hvorfor kan der ikke laves "grøn bølge" fra nord til syd, og omvendt, gennem byen? Hvorfor skal vi standse ved hvert eneste lyskryds? Og da lysene skifter alt for hurtigt, når man kun lige at stoppe helt op, før det igen bliver grønt. Og dette ligegyldigt, hvor langsomt man kører. Det koster os bilister penge, og det er ikke godt for miljøet med al den udstødning og bremsestøv.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...