Når børnene betaler prisen for dårlig ledelse – og hvad vi bør gøre i stedet
Nikolaj Christian Andersen, kandidat til kommunal- og regionsrådsvalget for Moderaterne, har skrevet dette indlæg: En familie i Skagen har delt deres oplevelse med lukningen af Børnehuset Trindelvej. Det er en fortælling, der skærer i hjertet: Et barn, der sidder ved en havelåge og venter på at blive "reddet", fordi hans trygge hverdag er blevet splittet ad af en politisk beslutning truffet langt fra børnehøjde.
Det er ikke bare en sørgelig historie. Det er et symptom på noget større. For denne sag handler ikke kun om én institutionslukning – det handler om en syg forvaltningskultur, hvor struktur og Excel-ark tilsyneladende vejer tungere end børns trivsel og sund fornuft.
Ifølge udvalgsformanden var lukningen ikke engang en spareøvelse. Alligevel endte det med, at børn blev presset ind i overfyldte lokaler, hvor de pædagogiske rammer er forringede, og hvor hverdagen for både børn og personale er præget af utryghed. Det giver ingen mening – hverken økonomisk, menneskeligt eller samfundsmæssigt.
Hvis dette havde været en privat virksomhed, ville man have trykket på bremsen. Når en beslutning ikke skaber værdi, ikke sparer penge og ikke løser et reelt problem – men tværtimod skaber uro og forværrer forholdene – så handler det ikke længere om strategi. Det handler om dårlig ledelse.
Jeg har tidligere rejst kritik af den kultur, vi ser i dele af forvaltningen: En mangel på konsekvens, ansvar og empati. Lukningen af Trindelvej er desværre endnu et eksempel på, at man glemmer, hvem det hele egentlig handler om.
Vi må og skal gøre det anderledes. Her er tre klare løsninger, jeg vil arbejde for:
- Stop for lukninger uden dokumenterede gevinster:
Der skal være en konsekvensanalyse, der viser reel økonomisk eller pædagogisk gevinst, før man overhovedet overvejer at lukke velfungerende tilbud. Hvis ikke man kan dokumentere forbedringer – så skal beslutningen ikke gennemføres. - Børneperspektivet først – altid:
Alle strukturændringer, flytninger og sammenlægninger skal tage udgangspunkt i børnenes tarv. Ikke i kolde regneark. Det kræver realistiske rammer, inddragelse af forældre og fagfolk – og respekt for den virkelighed, børn og pædagoger står i hver dag. - Åbenhed og ansvar i ledelsen:
Borgerne skal kunne forstå og følge med i, hvorfor en beslutning bliver truffet – og ledelsen skal stå til ansvar, hvis resultatet ikke lever op til det, man har lovet. Det kræver gennemsigtighed i processer og reel politisk vilje til at lytte og lære.
Vi kan ikke tale om tilflytning og bosætning i Skagen, mens vi samtidig skaber utryghed for børnefamilier og afvikler velfungerende dagtilbud. Der er brug for en ny politisk retning – én, hvor vi tør stoppe op og sige: "Det her giver ikke mening – vi venter."
Det er ikke bare god ledelse. Det er ansvar. Og det er det, jeg vil kæmpe for.
