Gå til hoved-indhold
31. oktober 2025 - kl. 00.10

Det kan kun gå for langsomt, vi skal være på forkant

  • 1 af 1
    Lilly Pedersen ses her sammen med borgmesterkandidat Anders Brandt Sørensen (begge A).
Af  Lilly Pedersen

Byrådskandidat Lilly Pedersen (A) har skrevet dette indlæg: Nu kan det kun gå for langsomt med at opkvalificere og kompetenceløfte de mennesker i vores område, der er under udredning til jobs eller står et sted i livet, hvor de har brug for at komme i gang. Der bliver brug for alle.

Kvalificeret arbejdskraft bliver et af de store benspænd for os som kommune, når vi skal sætte sejl under de store opgaver, der venter.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte i Jyllands-Posten, at han står fast på Frederikshavn som stedet, hvor der skal etableres de fysiske rammer til at bygge skibe. Der skal desuden gang i Krudten i Elling.

Inden længe bliver der brug for ansatte til at rengøre, klargøre og bygge op i Elling. Er vi klar?

På mandag 3. november kommer Troels Lund Poulsen igen til Elling, og nu skal vi til at løfte opgaven med at vise, at vi gør klar. Hvem tager teten på det?

Lad os stå sammen i en positiv ånd og sikre den opbakning, der skal til for at være på forkant.

Dette er en mulighed for tilflytning, hvis vi viser alt det, vi kan – sammenhængskraften skal nu stå sin styrkeprøve. Vi har chancen. Lad os gribe den.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...