Gå til hoved-indhold
14. maj 2024 - kl. 11.05

I dag "åbner" Palmestranden, der har 20-års jubilæum i år

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Palmestranden i Frederikshavn "åbner" i dag. Den kendte og populære strand har 20-års jubilæum i år.

Arbejdet med at flytte palmerne fra Park & Vejs store drivhus på Brønderslevvej begyndte tidligt tirsdag morgen i det skønneste solskin.

Kanal Frederikshavn besøgte Palmestranden ved 9-tiden, hvor en del af de lidt over 100 palmer, som kommer ud i jubilæumsåret, var ankommet.

Det bemærkes blandt andet, at der er placeret ekstra palmer på parkeringspladsen. Baggrunden for det forklarer beachkeeper Michael Nielsen i videoen.

Selv om han naturligvis berigede os med sit glade jubelbrøl, som er blevet en tradition, når palmerne kommer ud, virkede han mere afdæmpet end tidligere.

- Jeg tror, det er første gang i 20 år, at jeg har været så forberedt, men inde bagved buldrer der nogle følelser, som ikke lige kommer frem nu. Jeg tror nok, man kan sige, at den gamle beachkeeper er mere end glad i dag, smilte Michael Nielsen.

Det var Steen Heftholm og Just Jensen, som fik idéen med at lave Palmestranden i en periode, hvor man i Frederikshavn talte meget om "fra værftsby til værtsby".

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...