Gå til hoved-indhold
13. august 2025 - kl. 09.08

Nabo til Krudten i Elling: Demokratiske principper smides overbord

  • 1 af 1
    Der skal ske nedrivning af eksisterende bebyggelse samt etablering af ny bebyggelse, voldanlæg og veje samt ombygning af eksisterende bygninger.
Af: Michael Frederiksen

Naboer til Krudten i Elling er nervøse. Folketingspolitikerne afbryder i morgen deres sommerferie for at behandle et lovforslag, der fratager borgerne retten til at klage og giver regeringen magt til at se bort fra andre love.

 

Der skal være tale om projekter, som tjener væsentlige nationale forsvarsmål eller civile beredskabsformål, og det er præcis tilfældet med Krudten i Elling, hvor der nu igen skal produceres ammunition.

- Vi er da helt enige om, at det er vigtigt, at vi laver krudt og kugler. Det er bare ikke smart at lægge det lige op ad et villakvarter. Jeg ved godt, at de højst sandsynligt har styr på det. Men i Seest røg husene inden for en kilometer, de blev jævnet med jorden. Det var bare fyrværkeri. Nu er det altså granater, siger Leif Thomsen, nærmeste nabo til Krudten, til DR.

Den nye lov betyder, at en lang række love sparkes til hjørnespark, når Krudten i Elling skal genopføres. Her taler vi om planloven, byggeloven, skovloven, naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven, museumsloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven.

- Jeg føler mig krænket på min retssikkerhed. Vi forstår godt, at flertallet gerne vil have det – og at det skal gå stærkt. Men hvorfor tromle hen over os? Vi er smidt under bussen. Når de demokratiske principper smides overbord, så kan jeg ikke gå nogen steder hen. Jeg bliver ikke hørt, udtaler Jan Vestergaard til DR.

Han bor 380 meter fra Krudten.

En række organisationer advarer i deres høringssvar til lovforslaget mod, at helt grundlæggende retsstatsprincipper begrænses.

Militæranalytiker Anders Puck Nielsen, Forsvarsakademiet, er anderledes positivt stem, da han Danmark er meget bagud.

- Krudtfabrikken i Nordjylland viser jo, at det her er uholdbart. Det duer simpelthen ikke, at det skal tage fire eller fem år at starte en våbenfabrik, når man skal bruge våbnene nu, siger han til DR.

Det fremgår af lovforslaget, der skal sikre Krudtens "comeback", at der skal ske nedrivning af eksisterende bebyggelse samt etablering af ny bebyggelse, voldanlæg og veje samt ombygning af eksisterende bygninger til brug for national ammunitionsproduktion.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...