Gå til hoved-indhold
19. januar 2024 - kl. 16.01

Sportmaster lukker sin butik i gågaden i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Sportmaster på hjørnet af Danmarksgade og Tordenskjoldsgade i Frederikshavn lukker 23. marts. Den landsdækkende kæde lukker ni-ti butikker i Danmark, og butikken i gågaden i Frederikshavn er en af dem, der må lade livet.

- Vi har startet ophørsudsalg i dag, hvor vi giver 20 procent ekstra i rabat på alle varer i butikken, fortæller Jeppe Bruun, der er ansat i butikken i Danmarksgade, som ved udgangen af marts ikke længere er at finde i Frederikshavn.

Sportmaster oplyser på sin hjemmeside, at den har 57 butikker i Danmark, og kæden har i mere end 40 år været tilstede på markedet i Danmark for sportsglade kunder. En gennemgang af hjemmesiden viser dog kun adresser på 45 tilgængelige butikker.

Kæden blev grundlagt i 1979. I maj 2022 blev kæden overtaget af den britiske virksomhed Fraser Group, der driver 800 butikker i Storbritannien og 480 butikker på tværs i Europa.

Kæden har siden overtagelsen trimmet sit butiksnet i Danmark, hvilket har ført til lukning af Sportmaster-butikker i hele Danmark, hvor blandt andet en del butikker i storcentre har drejet nøglen om.

23. marts er det også slut med Sportmaster i Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...