Gå til hoved-indhold
21. september 2023 - kl. 13.09

Tøzer på MTB inviteres på en guidet tur med forplejning

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

MTB Frederikshavn "Tøzer" inviterer alle piger, kvinder og tøzer, der har interesse i mountainbike, fællesskab samt hygge med lækker mad ud på en guidet tur rundt i den virkelig flotte natur og det lettere kuperet morænelandskab, der ligger lige uden for døren på MTB Frederikshavns klubhus i Frederikshavn.

- Der vil blive kørt i et tempo, så alle kan være med, og ingen vil blive efterladt på de to guidede ruter, der er at vælge imellem, forsikrer formand Tony Skov.

Han er selv er en af de mange herreseniorer, der skal være guide samt forkæle de mange deltagende tøzer med forplejning på dagen.

"Tøze-turen" finder sted søndag 1. oktober fra kl. 10.00-13.00.

Mødested er MTB Frederikshavns klubhus på Gl. Skolevej 34 i Frederikshavn.

Der er to guidede ruter at vælge imellem på dagen. Rute 1 er 19 kilometer med 337 højdemeter. Rute 2 er 23 kilometer med 448 højdemeter.

Der vil minimum være to guider pr. rute. Deltagerne cykler først halvanden til to timer, hvorefter der venter en time med hyggelige samvær.

Herresenior-afdelingen står for forplejningszonen samt væskedepot. Menuen står på Sandwich og kage samt øl/vand/kaffe/te.

Prisen er 50 kroner pr. deltager, inkl. forplejning.

Du er tilmeldt, når beløbet er indbetalt på MobilePay 51940437 (Stine Pedersen). Skriv "Tøzer på MTB", når du betaler.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...