Valgdebat på MARTEC med deltagelse af 11 politikere
Torsdag 12. marts kl. 14:30 slår MARTEC endnu engang dørene op til politisk valgdebat for skoleskibselever, maritime studenter samt maskinmester-, skibsfører-, skibsingeniør- og maritim teknolog-studerende.
Arrangementet er særligt relevant for MARTECs skoleskibselever, da mange af eleverne på Skoleskibet
DANMARK er førstegangsvælgere. Det er vigtigt for MARTEC, at de bliver oplyst omkring partiernes
holdninger og mærkesager, inden de skal stemme for første gang.
Debatten modereres af Jan Bjeldbak, uddannelsesleder på Frederikshavn Gymnasium og ven af huset.
De skoleskibselever, der i øjeblikket opholder sig på MARTEC, er optaget af undervisning på selve valgdagen 24. marts. De kommer fra hele landet, så de skal brevstemme en uge før folketingsvalget, hvor de er hjemme på forlænget weekend.
Driftsinspektør Pia Nyborg fortæller, at der på Skoleskibet DANMARK afholdes valg for skibets 80 elever og 15 besætningsmedlemmer om bord allerede i uge 11, hvor skibet ligger langs kaj på en af De Kanariske Øer: La Palma. Brevstemmer sendes hurtigt hjem, så de er rettidigt fremme inden folketingsvalget.
Valgdebatten på MARTEC er med deltagelse af:
Per Husted, Socialdemokratiet
Niels H. Bünemann, Venstre
Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne
Nikolaj C. Andersen, Moderaterne
Per Larsen, Det Konservative Folkeparti
Ulrik Appel, Enhedslisten
Marie Wandel, Radikale Venstre
Emil Sloth Andersen, Alternativet
John Bjerg, Borgernes Parti
Danny Rosenkilde Nielsen, Dansk Folkeparti
Liberal Alliance




































