Frederikshavn Billard Klub af 1984 holder åbent hus i fire dage
Frederikshavn Billard Klub af 1984 holder i denne uge - fra 1.-7. september - åbent hus i forbindelse med Billardsportens Uge 2025.
Billardklubben inviterer alle interesserede til et besøg i klubben i Arena Nord. Dørene åbnes på følgende tidspunkter:
Onsdag 3. september kl. 10.00-12.00
Torsdag 4. september kl. 10.00-12.00
Lørdag 6. september kl. 10.00-12.00
Søndag 7. september kl. 10.00-12.00
Klubbens medlemmer er klar til at tage imod interesserede og lære dem lidt om sporten, spillet og fortælle lidt om klubben.
- Tag din nabo, en i familien eller en god ven eller veninde med, opfordrer formand Ejnar Ploug, Frederikshavn Billard Klub af 1984.
Billardsporten kan noget helt specielt. Spillet er samlingspunkt for en masse medlemmer, som ikke har lyst eller mulighed for at være med i de fysiske idrætsgrene, dyrke motion eller har svært ved at møde ligesindede.
Til gengæld kommer man ud blandt andre billardspillere, får et godt og hyggeligt socialt netværk, møder nye venner og bekendte, som er klar til at hjælpe med, at man kommer afsted til en aktivitet. Og man bestemmer selv, om man vil være hyggespiller eller har lyst til spille med i turneringer.
Billardsporten har ligeledes et særligt handicapsystem til beregning af distancer, hvilket betyder, at en mindre god spiller godt kan møde en lidt bedre spiller og vinde over ham eller hende.