Grønt lys til LiDL: Må bygge ny butik i Skagen
LiDL får lov til at åbne en butik på 1500 kvadratmeter på Chr. X's Vej i Skagen. Byrådet vedtog lokalplanen i aften. 30 stemte for, mens Peter E. Nielsen (C) var klar modstander.
LiDL rykker ind i det område, som tidligere husede en lille ALDI-butik og en tankstation.
Det Konservative Folkepartis enlige byrådsmedlem begrundede sin modstand ved blandt andet at henvise til indsigelsen fra Skagen Handelsstandsforening.
Foreningen skriver, at den har den opfattelse, at gældende planlægning alene tillader enkelte forretninger i bymidten i
Skagen med et større salgsareal end 1000 kvadratmeter. Butikker, der ønsker et større salgsareal, er henvist til byens periferi. Der er allerede et bredt udvalg af dagligvarebutikker, der opfy lder borgernes og gæsternes behov for
indkøb, vurderer Skagen Handelsstandsforening.
Den henviser til, at dagligvarekæden KIWI for nylig har lukket butikken ved banegården. Formentlig af økonomiske grunde. En ny dagligvarebutik vil ifølge Skagens Handelsstandsforening alene tage omsætning fra eksisterende
butikker, eftersom byen næppe har plads til flere gæster i højsæsonen.
Handelsstandsforeningen skriver, at det unikke ved Skagen som turist- og handelsby er variationen af mange mindre og servicemindede forretninger. Byen har gennem årene kunne bevare præget af specialforretninger og ikke standardiserede
kædeforretninger. Forretningstyper, som foreningen finder, der bør kæmpes for at bevare i bymidten.
Peter E. Nielsen stod alene med sin kritik af LiDL's indtog i Skagen. Det vil sige. at også Christina Lykke (SF) og Ida Skov (EL) byder den tyske kæde velkommen i Skagen.
Formand for Plan- og Miljøudvalget, Anders Brandt Sørensen (S), glæder sig over, at det i vis grad er lykkedes for kommunen at få LiDL til opføre en butik, som falder naturligt ind i Skagens hyggelige bymiljø.





































