Gå til hoved-indhold
13. januar 2021 - kl. 11.01

MAN Nordjyllands ejerkreds udvides

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Den ny medejer Erik Brændgaard Nielsen (t.v.) ønskes tillykke af direktør Sten Uggerhøj.
Af: Kanal Frederikshavn

Fra 1. januar 2021 er ejerkredsen i MAN Nordjylland, som er en del af Uggerhøj-koncernen, udvidet med salgsdirektør Erik Brændgaard Nielsen.

- Vi er stolte over, at Erik nu indtræder som ejer i virksomheden. Det har hele tiden været vores ønske at sikre en lokal forankring, og vi er glade for, at det nu også er lykkedes i MAN Nordjylland, udtaler direktør Sten Uggerhøj.

43-årige Erik Brændgaard Nielsen har haft en karrierevej fra lastvognsmekaniker til salgsdirektør og har været i organisationen siden 2007.

Den ny medejer er født, opvokset og stadig bosiddende i Thy. Han er kendt for at være en lun thybo og altid til at regne med

- Dermed matcher Erik virksomhedens værdier - åbenhed, ærlighed, flid og ansvarlighed - og udlever dem til fulde, mener Sten Uggerhøj.

Erik Brændgaard Nielsen er meget ydmyg over den tillid, som ejerne i MAN Nordjylland viser ham.

- Jeg glæder mig hver dag over at være en del af en virksomhed med et godt image, et godt bagland og kolleger, der løfter i flok, så vi kan levere et godt produkt til vores kunder. Jeg glæder mig over at være medejer af en virksomhed, som jeg tror på er en del af fremtidens lastvognsbranche, siger Erik Brændgaard Nielsen.

MAN Nordjylland driver i dag autoriseret MAN-værksted og salg af nye MAN-varebiler, -lastbiler og -busser. Herudover udfører virksomheden reparationer af alle andre mærker, kølemaskiner, opbygninger og hydraulik.

Virksomheden er repræsenteret i Frederikshavn, Thisted, Svenstrup og Hjørring og er en del af Uggerhøj-koncernen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...