Gå til hoved-indhold
27. oktober 2017 - kl. 15.10

Mange hotelgæster ser anderledes ud i denne uge

  • 1 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 2 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 3 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 4 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 5 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 6 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 7 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 8 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 9 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 10 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 11 af 12
    FOTO: iShoot.dk
  • 12 af 12
    Der er konkurrencer hver dag under Nordic Ink Festival. Se flere fotos under artiklen. Foto: iShoot.dk
Af: Michael Frederiksen

Nordic Ink Festival og Nordic Brew Festival i denne uge, og i næste uge bluesfestivalen Blues Heaven. Det er store arrangementer, som skaber travlhed på byens hoteller.

Hotel Frederikshavn Sømandshjem melder alt udsolgt, og gæsterne på Danhostel Frederikshavn City ser også en del anderledes ud i denne weekend, end de plejer.

- Det er nogle søde og rare mennesker med en speciel interesse. De går tydeligvis op i det med liv og sjæl. De sætter en stor ære i at være dygtige kunstnere, siger direktør Ole Hust, Danhostel Frederikshavn City.

Han har i flere år haft en del af tatovørerne boende, og det er også tilfældet i år.

- Jeg kan tydeligt mærke på dem, at Nordic Ink Festival har slået sit navn fast som en etableret og populær convention, som de kalder den, udtaler Ole Hust.

Han har også andre gæster boende i weekenden. For kort tid siden tjekkede han en større familie med voksne børn ind. De er på weekendtur i Frederikshavn for at fejre deres far, som fylder 75 år. I morgen kommer der en del par, som skal til et bryllup i Frederikshavn.

- Disse gæster kigger selvfølgelig en ekstra gang, når de spiser morgenmad med alle tatovørerne, smiler Ole Hust.

Det er syvende år i træk, at Arena Nord arrangerer Nordic Ink Festival. Både lørdag og søndag er der åbent til kl. 22.00. Det gælder også ølfestivalen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...