Gå til hoved-indhold
25. oktober 2017 - kl. 08.10

Norskov-modellen bør bruges i mange flere film

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Norskov-skuespiller Mette Marckmann kommer fra Sønderjylland. Hør, hvordan det lyder i indslaget i bunden af artiklen.
Af: Michael Frederiksen

Skuespiller Mette Marckmann er ikke et sekund i tvivl: Filmselskaberne skal vælge "Norskov-modellen" oftere. Det vil sige, at produktionen skal flyttes ud i provinsen i de rigtige byer.

- Jeg synes helt klart, det er noget, vi skal gøre mere. Det giver en hel masse til de forskellige lokalsamfund. Det kan jeg tydeligt mærke, og det ville være samme følelse, jeg stod med, hvis der blev lavet en film i Sønderborg, hvor jeg kommer fra. Det er også skønt for os skuespillere at arbejde i et miljø, vi kender, for det kan godt være, at de fleste af os bor i København, men vi kommer ikke fra København, bemærker Mette Marckmann.

Ordene faldt i forbindelse med tirsdagens snigpremiere på første afsnit af Norskov 2. Godt 250 mennesker kiggede med i Magasinet på etage 1A i Kattegat Silo. I morgen er der så rigtig premiere kl. 20.00 på TV2.

Mette Marckmann ser tilbage på en dejlig tid i Frederikshavn med optagelserne til Norskov 1 og 2.

- Det har været vidunderligt at være heroppe, for jeg føler mig jo hjemme i Jylland. Frederikshavn har taget utroligt godt imod os, og mange ting har været nemmere her end i København. Byen er jo ikke vant til at have store filmproduktioner, så folk har stået med åbne arme og taget imod os, siger hun.

Vi forsøgte selvfølgelig at få Mette Marckmann til at afsløre, hvad det hele slutter med. Det udløste en stor latter fra stationslederen på Norskov Politistation. Kig med her, hvor du også kan møde den 20-årige gymnasieelev Daniel Møller fra Frederikshavn, som er en af Oliver Bondesens venner i tv-serien.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fkanalfrederikshavn%2Fvideos%2F1803000453066081%2F&amp;show_text=0&amp;width=560" width="560" height="315" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="true"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...