Gå til hoved-indhold
23. oktober 2014 - kl. 09.10

Salon Sortkær giver alle indtægter til Knæk Cancer

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Salon Sortkær i Møllecentret på Hjørringvej i Frederikshavn donerer på lørdag alle sine indtægter til Knæk Cancer.

- Vi har fordoblet antallet af medarbejdere i salonen i forhold til sidste år, og jeg håber derfor også at få fordoblet omsætningen på dagen. Sanne, Christine, Janni og jeg selv vil i hvert fald arbejde for sagen, lover Heidi Sortkær, indehaver af Salon Sortkær.

Indtægterne fra salg af en række produkter går også til Knæk Cancer.

- Vi har fået det australske mærke EVO på salonen, så vi har en del produkter tilbage fra den tidligere leverandør, som vi var valgt at donere til Knæk Cancer. De sælges for et symbolsk beløb, og pengene går ubeskåret til Knæk Cancer, oplyser Heidi Sortkær.

Om baggrunden for at støtte Knæk Cancer siger hun:

- Vi kender alleammen nogen, som er ramt af kræft. I vores dagligdag på salonen, hvor vi ofte har en tæt og fortrolig snak med vore kunder, kommer vi i kontakt med mange mennesker, som selv har haft sygdommen eller har været nærmeste pårørende til kræftramte. Det gør et stort indtryk på os, og man bliver meget berørt af folks oplevelser/ historier, fortæller indehaver Heidi Sortkær.

- Det er en frygtelig sygdom, som rammer rigtig mange mennesker, og når man får det tæt på - på den måde, at det rammer nogle af "hverdagens mennesker" omkring os, følte vi bare i salonen, at vi måtte gøre noget. Vi vælger derfor, for andet år i træk, at donere hele lørdagens omsætning til det gode formål, siger indehaveren af Salon Sortkær.

Heidi Sortkær håber at møde mange af salonens gode og trofaste kunder på lørdag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...