Grotesk at udelukke Karstensens Skibsværft

Karstensens Skibsværft faldt på, at Forsvaret kræver, at værfterne har erfaring med at bygge lignende fartøjer eller fartøjer af samme kompleksitet inden for de seneste 10 år.

Brancheforeningen Danske Maritime kalder dette krav en juridisk grænsebom, da de eksisterende store danskbyggede miljøskibe er fra 1981. Det er altså 37 år siden, at den danske stat seneste købte et miljøskib, og da andre lande sjældent åbner for, at udenlandske værfter kan komme med i statslige udbud, har ingen danske værfter bygget et miljøskib siden.

- Alle andre beskytter deres maritime industri ved at få bygget skibe til forsvaret og så videre på værfter i deres egne lande. Det gør den danske stat i hvert fald ikke, udtaler direktør og ejer Knud Degn Karstensen, Karstensens Skinbsværft, til Børsen.

Fravalget af danske værfter sker samtidig med, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i går fremlagde en vækstplan, der "skal gøre Danmark til et globalt maritimt kraftcenter".

Karstensens Skibsværft investerede op mod 100.000 kroner i at blive prækvalificeret, og direktøren giver ikke meget for, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse mener, at de udenlandske værfter var mere kvalificerede.

- Vi har en ordrebog med 15 skibe, og så er vi vant til at bygge skibe, der er væsentligt mere komplekse end forsvarets miljøskibe. Det fortæller om en manglende forståelse for at lave udbud, udtaler Knud Degn Karstensen til Jyllands-Posten.

Danske Maritime savner, at den danske stat aktivt tager ansvar for, at værftsindustrien hæver vidensniveauet – lige som nabolande som Sverige, Norge og Finland gør. Ikke mindst for, at de bedre kan konkurrere mod rivaler fra selvsamme lande.

- Det er decideret grotesk, det der sker i Danmark. Vi har en stat, der vælger at gå ud og spænde ben for sin egen industri i stedet for at gøre som i andre lande, hvor man vælger at lave udbud, der er med til at øge kompetencerne og viden i landet, siger Jenny N. Braat, direktør i Danske
Maritime.