Juncker i Maskinhallen med Mogens og Karen og alle de andre
At tænke sig, at det er over 20 år siden, at Junckers ”Mogens og Karen” hærgede radiobølgerne, og sangen spilles skam stadig flittigt på P4. Der har ikke været meget nyt fra Juncker siden da, men det er da blevet til titelmusik til tv-programmerne "Kurs mod fjerne kyster" og en deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix i 2022. Og så endelig to albums i 2025.
Onsdag aften var Christian Juncker så på scenen i Maskinhallen i Frederikshavn med et særdeles velspillende band. Desværre fik jeg ikke fat på navnene – ærgerligt, da de ellers fortjener stor ros for deres backing.
Koncerten startede med Christian Junckers næsten falsetagtige tynde vokal på ”Hvis du ville”, hvor guitaristen leverede en underliggende beskidt lyd som kontrast. Det var i det hele taget symptomatisk for mange af sangene, at de startede pænt for så at ende i et sandt inferno af støjrock – uden at det dog tog overhånd og blev ubehageligt. Efter starten kom Christian Junckers vokal ned i det normale dybe stemmeleje helt frem til sidste ekstranummer ”Mintgrøn sommerfugl”, hvor den lyse stemme vekslede med normalstemmen.
Naturligt nok var der mange numre fra det seneste album ”Fremmed for det meste”, hvorfra især skal nævnes ”Orkestermassegrav” med dens abrupte rytmer og spøjse tekst, den pudsige ”Buzzwords” om de sproglige forskelle, der til tider gør, at generationerne taler forbi hinanden, og ”Vi tog verden med storm” om de stille eksistenser, der bliver overset eller set ned på og mobbet.
Da Juncker selv syntes, at det var irriterende at komme til koncerter, hvor kunstneren kun spillede numre fra sin seneste udgivelse, skulle vi selvfølgelig også have numre fra bagkataloget, og her var ”Mogens og Karen” selvfølgelig selvskrevet, men vi fik også ”Havana” og ”C’est la vie”. Generelt er Junckers tekstunivers fuld af pudsige iagttagelser af hverdagsfænomener – hvad enten han synger på dansk eller engelsk, og melodierne eren frisk blanding af pop og rock.
Det var et talstærkt publikum, der var mødt op, og selvom klapsalverne var tydelige, og de taktfaste klap til nogle af sangene også var hørbare, så er vi dog i Nordjylland, og et par gange stak Juncker lidt til det lidt manglende udtryk for begejstring fra publikum. Men bandet selv var nu heller ikke uden skyld, for ganske vist fik den ikke for lidt på rockstrengene, og Christian Juncker fik fint præsenteret sangene, men som helhed nåede bandet aldrig rigtigt ud over scenen.
Imidlertid sluttede aftenen på flottese vis, da hele bandet stillede sig ned foran scenen og gav et par numre akustisk, inden de rundede af med ”Mintgrøn sommerfugl”.
Så alt i alt kunne publikum gå hjem med en god oplevelse.
