Gå til hoved-indhold
04. februar 2024 - kl. 12.02

Pop & Pigtråd i Maskinhallen: The Firebirds, Face to Face og The Memphis Gang

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 16. marts er der "Pop & Pigtråd" på programmet i Maskinhallen i Frederikshavn med de to tilbageværende og autentiske frederikshavnske pigtrådsbands fra de glade 60'ere, The Firebirds og Face to Face, samt The Memphis Gang.

De er kendt og elsket fra Bechs Hotel i Jernbanegade, Svanelunden i Hjørring, Seels i Skagen og Kvissel Kro.

Face to Face består af Erik Amping, Søren Jacobsen og Lars Kiærskov. The Firebirds tæller Jens Dalsgaard, Finn Damsgaard, John Christiansen Bjarne Pedersen og Søren-Ole Knudsen.

Publikum kan glæde sig til at høre Beatles, Rolling Stones, Animals, Manfred Mann og The Who for fuld udblæsning.

Aftenens tredje band er The Memphis Gang med blandt andre Steen Larsen, Søren Jacobsen og Jan Møller. Det er en gruppe hardcore musikere, som hylder The King, Elvis Presley.

- Det bliver en forrygende aften i Maskinhallen, hvor vi rydder gulvet, så danselopperne kan sætte sving i skørterne, mens alle de frække fyre langs væggen tjekker salen og planlægger næste træk, lyder det fra arrangørerne. 

Billetter kan købes her.

- Tag jer nu sammen - køb en billet. Det kan jo gå hen at blive sjovt. Baren er åben. Og vi skal nok finde en stol, hvis du hellere vil sidde ned, lover arrangørerne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...