Gå til hoved-indhold
16. marts 2024 - kl. 00.03

Venstre ønsker, at byråd reduceres fra 29 til 25 medlemmer

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Antallet af byrådsrådsmedlemmer i Frederikshavn Kommune skal reduceres fra 29 til 25. Det mener Venstre, som rejser en initiativsag på byrådsmødet i næste uge.

- Venstre har tidligere luftet tanken om at skære byrådet ned fra 29 til 25 medlemmer, og vi finder nu, at tiden er til at spare fire medlemmer, uden at det vil gå ud over arbejdet i de forskellige udvalg. Vi skal alle spare, og det vil se godt ud, at byrådet går forrest, mener gruppeformand Thomas Jørgensen (V).

Venstre ønsker, at reduktionen skal gælde fra næste byrådsperiode, det vil sige fra 2026-2029.

Der var 31 byrådsmedlemmer fra kommunesammenlægningen i 2007 og til frem til 2018, hvor antallet blev reduceret til 29. Dengang stemte kun SF og Enhedslisten imod at slanke byrådet.

Mandatfordelingen i byrådet ser p.t. således ud:
Socialdemokratiet: 17
Venstre: 5
Det Konservative Folkeparti: 2
Løsgængere: 2
SF: 1
Dansk Folkeparti: 1
Danmarksdemokraterne: 1

Hjørring Kommune, der godt 5.000 flere indbyggere end Frederikshavn Kommune, har 31 byrådsmedlemmer.

De to kommuner, som Frederikshavn ligger tættest på, når det gælder antallet af indbyggere, er Aabenraa og Holstebro. Her er der henholdsvis 31 og 27 byrådsmedlemmer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...