Borgmesteren skal ikke trække i den hvide kittel
Klaus Hjulmand (V), Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Næste fastelavn vil alle klædes ud som sygeplejerske.
Man skal kende en fra sundhedsvæsnet for virkelig at forstå,
hvilken indsats de leverer lige nu, hvilket pres de arbejder under, og efter hvad eksperterne siger, er vi kun lige startet. De næste to-tre uger kan blive grimme.
Jeg ved, at vi er mange, der i den grad værdsætter deres indsats. De er de sande helte. Disse helte behøver ikke sætte sig selv i centrum. Der er intet "hokus pokus mig i fokus" over deres ageren på Facebook eller andre SOME-kanaler. Vi ved det godt. Vi andre er taknemmelige over, at I hver dag giver os en sikkerhed af, at det hele nok skal blive godt igen.
Vi har i Frederikshavn Kommune en tradition for at løfte i flok,
og hver hjælper og yder, hvor man kan - også når krisen kradser. Vi hjælper, fordi vi kan, og fordi sådan gør vi. Vi hjælper ikke for egen vindings skyld, så ville hjælpen jo også klinge lidt hult.
Flere har været imponeret og kommet med de forventelige automat-likes på nyheden om, at vores borgmester har tilmeldt sig Frederikshavn Kommunes jobbank under krisen. Man må forstå, at hun er klar til at trække i den hvide kittel igen.
Det er der intet galt i. I en krise skal vi jo alle hjælpe, men
efter min mening er spin-maskinen kørt et skridt for langt. Jeg og andre har kæmpe respekt for, at man tilmelder sig, uanset hvad man i dag laver, men hvorfor er det nødvendigt at poste det på forskellige SOME-medier og gå i pressen med det?
Man skal virkelig passe på med at fortolke, men i disse tider,
hvor meget handler om spin og PR, kunne nogen få den opfattelse, at det handler om at dyrke en popularitet, men sådan hænger det nok ikke sammen.
Min personlige mening er, at man som leder bliver på sin post, og indgår 100 procent i det kriseberedskab, der kører i kommunen. Tænk, hvis der pludselig kommer en situation med hurtige beslutninger, så dur det ikke, at lederen er på andre vikaropgaver.
De sande helte er dem, man ikke ser eller hører, men virkelig
mærker, når de mangler.