26.10.2012 | Af: Leif Jensen
Jan Vajhøj om de mange spændende lyde i junglen
27894 27894
Jan Vajhøj holder foredrag om Jungle Marathon onsdag 7. november kl. 19.00 i Maskinhallen.
|
Der var engang en boksekamp, der blev kaldt The Rumble in the Jungle. Kampen blev afviklet i Zaires hovedstad, Kinshasa. Det er en kamp, der er gået over i historien som en af de mest berømte. Ali var udfordreren. Han vandt på knock out over den daværende verdensmester, George Foreman. Men nede i virkelighedens jungle er det en helt anden slags rumsteren, der står tilbage i klar erindring for ekstremløberen Jan Vajhøj.
Den 51-årige frederikshavner er hjemme igen efter at have forceret de 245 km på seks dage og sluttet på en meget imponerende fjerdeplads i den samlede stilling. Men samtidig blev det et møde med Amazonas dybe og frodige jungle med alt det indebærer af dyreliv.
- Da vi startede dernede, havde vi lidt undervisning af et medlem af den brasilianske hær. Han fortalte om dyrene og viste billeder. Vi så blandt andet et billede af én, der var blevet bidt af en slange. To timer, så var hans arm sort, og der var store bylder. Det lignede spedalskhed med store klumper, der stak ud. Puh, og hans fod var kæmpe stor, fortæller Jan Vajhøj med tydelig væmmelse ved tanken om billederne.
- Efter det kom de med en papkasse med en slange i, som de havde fanget. Vi havde lige fået at vide, at giftslanger kan man kende ved, at de har et trekantet hoved. Så de tog den op, og den havde så selvfølgelig et trekantet hoved. Lige pludselig skulle de bruge en frivillig, og det var så sådan, at jeg sad på den forreste bænk, og der var fire-fem hænder, der skubbede til min hånd og sagde: "Vi har én her". Ja, så røg jeg op og skulle selvfølgelig holde den.
Det møde skulle vise sig at være det eneste møde med en giftslange for Jan Vajhøj i junglen. Men på en af etaperne gik turen gennem en stor sø, hvor der boede en seks meter lang anakonda. Slangen var berygtet i det område og noget, som alle de lokale snakkede om.
- Men på tredje etape sluttede vi af midt inde i junglen. Der havde man så lavet en plads på 30 x 30 meter, hvor vi alle sammen var på hver sin hængekøje oppe i træerne. Vi fik at vide, at vi ikke skulle lade noget blive på jorden, men tage alt vi havde med op i hængekøjerne. Da det så blev tusmørke, kom der lige pludselig noget kriblende. Det var taranteller, der kom fra små huller nede i jorden. Lige ved siden af min hængekøje var der en hård sanddynge, og der fik jeg så øje på en ordentligt én af dem der. Den var stor og grim, omkring 10-12 cm, og boede åbenbart nede i et hul, et sted hvor jeg havde gået over, jeg ved ikke, hvor mange gange, forklarer Jan.
- Vi skulle sørge for at lukke for vores ting, og når nu vi stod op næste morgen, så skulle vi ryste alt, hvis nu der skulle være nogen, der havde gemt sig. Samtidig fik vi at vide, at vi helst ikke skulle gå ud af hængekøjen der om natten – og selvfølgelig skulle jeg ud og tisse, mens der var rigtigt mørkt. Nå, jeg tog min pandelampe og mine klipklappere på. Jeg gik kun lige nogle få skridt og gjorde det, jeg nu skulle ude i nogle blade. Lige mens jeg stod der, så kunne jeg se et hul, hvor der stak nogen ben op fra en af de der. Men når man skal tisse meget, så tager det altså lang tid, griner Jan.
- Men ellers var der på den etape, hvor vi havde fået at vide, vi skulle gennem et område, hvor der var jaguarer. På et tidspunkt, mens jeg løb alene, kunne jeg høre en lidt tykkere gren, der knækkede. Det skete en to-tre gange, og jeg tænkte, at der skal altså noget til for at knække en gren af den størrelse. Lige den der, der kiggede jeg altså bagud, det gjorde jeg. Men man kan ikke se ind i junglen på grund af alt overlapper hinanden i det grønne, fortæller Jan Vajhøj og mindes også lyde fra fugle, som han gerne ville have set.
- Vi havde fået at vide, at hvis vi mødte en jaguar, så måtte man bare ikke vende ryggen til den. Man skulle stoppe op, tage rygsækken af og løfte den over hovedet og råbe af fuld hals. Altså gøre sig stor, som en bjørn ville have gjort det.
Det mest markante møde med dyrene foregik nu om natten og var en gentagende begivenhed. Nemlig lyden af brøleaberne, som sad længere oppe i træerne.
- De startede hver gang ved 2-tiden om natten, så der vågnede jeg altid. Det var en skingrende og rigtig irriterende lyd, forklarer Jan Vajhøj og efterligner brøleabernes sirenelyd.
- Sådan fortsatte de nok i to timer. Det var helt vildt højt.
Den sidste irriterende lyd, som den frederikhavnske ekstremløber tager med sig nede fra junglen, var lyden af de andre deltageres snorken. Jan griner og mindes en nat, hvor han ligefrem forsøgte at finde et andet sted at sove, da hans sidekammerat lige den dag var en af dem, der virkelig snorkede.
Hvis du vil høre mere om beretningerne fra Jungle Marathon, så holder Jan Vajhøj foredrag onsdag 7. november kl. 19:00 i Maskinhallen. Arrangørerne er Jyske Bank, Det Musiske Hus, Restaurant Vægteren og Kanal Frederikshavn. Billetter kan købes i Jyske Bank i Frederikshavn.
|
|
|