Gå til hoved-indhold
25. juli 2020 - kl. 00.07

Frisk luft og masser af oplevelser på Knivholt

  • 1 af 3
    FOTO: Privat
  • 2 af 3
    FOTO: Privat
  • 3 af 3
Af: Kanal Frederikshavn

Har du et barn i aldersgruppen 6-12 år, der kunne tænke sig at komme ud i naturen og få masser af frisk luft?

Knivholt Hovedgård åbner porten 4., 5. og 6. august for børneaktiviteter - læs mere her.

Middelalderteltet sættes op, der laves bålplads, se på køerne, bliv udklædt som Robin Hoods piger og drenge – selveste Robin Hood dukker naturligvis op.

Har du lyst til at prøve at gå på stylter, finde spændende ting i jorden med metaldetektor, skyde med armbrøst, være i det muntre køkken, lave mad over bål og meget, meget mere, så kom – det bliver sjovt, lover John Jørgensen fra Virksomhedscenter Knivholt.

Aktiviteterne er mange – særligt med fokus på fællesskab, natur og gamle børnelege.

- Vi mødes hver dag kl. 10 og kører på lige indtil kl. 15.00. Sammen laver vi frokost over bål. Onsdag fortsætter vi dog helt til kl. 21.00, hvis man har lyst. Sammen med børnene laver vi vores aftensmad ved bålet, oplyser John Jørgensen.

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Frederikshavn Kommunes pulje til sommeraktiviteter.

Det er gratis at deltage. Tilmelding til Jørgensen på mail eller telefon 9845 9550.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...